Gratis fragt
30 dages gratis retur
personlig shopping

5 nye trends, du skal kende

Invester i næste sæson nu

Copenhagen Fashion Week er i fuld gang, og der er allerede masser af inspiration at hente. Gør efterårsgarderoben klar med de nyeste tendenser: Lige fra strikkede veste og karakteristiske jakker til flotte kjoler. Nedenfor kan du se nogle af de nyeste trends, vi ikke kan vente med at få fingrene i.

Stilfuldt og afslappet

Savner du også den lidt formelle trend med elegante og figursyede styles? Bare rolig: Det bliver en af efterårets største tendenser. En oversized blazer kan bruges som en del af et jakkesæt eller separat over en kjole. Ræk ud efter de neutrale nuancer for et moderne og sofistikeret look.

På med farver

Vi kan ikke få nok af den farverige trend, som i den grad præger modebilledet. I denne sæson kan du hoppe i alle regnbuens farver, men grøn er den absolutte must-have farve. Kombiner en af disse festlige trøjer med et par farverige skræddersyede bukser.

Fine antikke blomster

Vi er faldet pladask for denne søde og elegante frakke fra Object. Det smukke print med antikke blomster er at finde overalt denne sæson. Og når det kommer til overtøj, så er det de quiltede og polstrede jakker, der hitter.

Den strikkede vest

Den populære trend fra sidste år er tilbage og større end nogensinde. I denne sæson er lag-på-lag looket i fokus, så den strikkede vest er uundværlig i garderoben. Brug den over en hvid skjorte for et afslappet men stilfuldt efterårslook.

Tern

Det ternede print er en tilbagevendende trend, der igen er dukket op i modebilledet, og som fortsætter langt ind i den nye sæson. Hop i ternede frakker, jakker, toppe, kjoler og mange flere. Kombiner med et par lækre sko og fuldend med fine accessories.

Tilbage
01 vælg dit land
TIL TOPPEN